Aarhus City Cykelmarathon

Køb din billet til Aarhus City Cykelmarathon allerede nu:

Pris: 325,-/175,- (ex. gebyr) 
Tid: 20. august 2017 kl. 11.00/11.30
Start: Musikhusparken, Aarhus C
Distance: 84 km/42 km

KØB BILLET HER

 


Aarhus City Cykelmarathon er byens motionscykelløb på 42 eller 84 km, for motionister af alle slags – også førstegangs!

Deltagerne er inddelt i startgrupper, alt efter tempo, og ’felterne’ følges af racemarshalls på motorcykler og følgebiler for de hurtiges vedkommende, mens fartheppere, vandbærere og servicehjælpere hjælper de mere uerfarne. Mange officials og politihjemmeværn langs ruten sørger for, at sikkerheden er helt i top.

Med masterstart midt i centrum fører en delvist lukket rute dig gennem Aarhus og ud i det smukke opland med skove, bakker og strande. Undervejs på ruten er der lækre og festlige depoter, bakkespurter og hotspots med musik, og der venter fest og fejring, når du passerer målstregen foran Musikhuset.

På Aarhus City Cykelmarathon kan du konkurrere om de flotte præmier, udfordre dig selv og vennerne og nyde oplevelsen af at have vejene hjertet af Aarhus for dig selv og din cykel.
Aarhus City Cykelmarathon er en del af CYKLO Cykelfestival og alt overskud går til Muskelsvindfonden.

Rigtig godt cykelløb, helt sikkert et af de bedste jeg har kørt! Virkelig fedt med runden op omkring universitetet og resten af den afspærrede rute inde i byen! Skøn natur på resten af vejen, og et god afvekslende terræn!” – Morten Bomholt, deltager i ACC 2016.

“Tak for et mega fedt løb idag! Uden tvivl det bedste cykelløb jeg endnu har oplevet. Endelig nogle lækre depoter med masser af forsyninger – præcis som det bør være! Gode vejvisere undervejs og generelt godt planlagt og gennemarbejdet.” – Anna Guldberg Trærup, deltager i ACC 2016.

“Det beste cykelløp jeg har vert med i, helt suverent med så mange frivillige, som får os trygt frem og en stor tak til muskelsvinnfondet, som arrangerer dette løp,det står der respekt af.” – Jens Cilleborg, deltager i ACC 2016.

 

  • Del siden