DGI FUN PARK

Vilde cykeloplevelser for store og små!

Velkommen i DGI Fun Park. Her kan du opleve cykelaktiviteter i alle former og sværhedsgrader.

Alle aktiviteter er designet og tilrettelagt i samarbejde med DGI Østjylland med fokus på, at alle både skal kunne udfordres og opnå succeser. I DGI Fun Park kan du blandt andet prøve:

 

CYKLO CYKELSTADION

– Spil fodbold på din cykel! Træning dagen igennem og turnering om eftermiddagen

GLADIATORARENAEN

– Dyst mod vennerne i ‘Trackstand’, hvor det gælder om at holde balancen på din cykel, saml skatte uden at vælte eller stil op i en omgang Last Man Standing!

PUMPTRACK

– Specialbygget bane, hvor du bl.a. lader din kropsvægt føre dig rundt på cyklen uden at bruge pedalerne. Mulighed for at lave hop, køre på pukler og mærke centrifugalkraften i de skarpe kurver. Egnet for større børn og voksne.

NORTHSHORE & SKILLS

– Specialbygget forhindringsbane for børn og barnlige sjæle med blandt andet vippe og flyvehop. Vis dine evner på den tohjulede!

LANGBANEN

– Hvor der bl.a. afholdes DM i Bremsespor i flere kategorier!

SKOLEGÅRDEN

– Hvor nye cyklister kan kaste sig over leg, limbo og labyrinter, cykelkøreskole, skillstræning, biathlon m.m.

  • Del siden